Velkommen til NGG

NGG er en skole, der ikke lægger skjul på, at vi vil gøre, hvad vi kan for at forberede eleverne til en gymnasial uddannelse.

Siden 1983 har NGG sat sit præg på den danske uddannelsesverden. Vi har et stort ansvar for at udvinde det råstof Danmark lever af og med fagligheden i højsædet, har vi skabt årgang efter årgang af uddannelsesparate og livsduelige unge mennesker. Selvom vi i dag er Danmarks største privatskole med ca. 1350 elever og 150 ansatte fordelt på tre afdelinger, er man på NGG aldrig kun et nummer. NGG er inde i en rivende udvikling, og her er der plads og rum til, at vi kan tage os af hinanden og passe på hinanden. Vi holder fast på de traditioner, der er fundamentet på NGG. Her ved vi, hvad der skal til for, at hver enkelt elev når toppen af sit potentiale – akademisk og menneskeligt.

Jeg er glad for at være kommet i gang med skoleåret 2016/17 – jeg er sikker på, det bliver et fantastisk år med leg, venskaber og faglig udvikling. Jeg håber, I vil med på rejsen. Eventyret begynder her.

Rektor Claus Reinholdt Campeotto