Mad og sundhed

Skolesundhed

På NGG har eleverne gode muligheder for en sund hverdag. Vi tilbyder både varm og kold mad i vores kantine samt muligheden, for at bestille mælk til frokosten. 

Herudover har eleverne naturligvis også adgang til en sundhedsplejerske her på skolen.

Læs mere om mulighederne på denne side:

Kantine

På NGG har vi vores egen kantine, der tilbyder et udvalg af frokostretter, sandwiches, frugt & grønt og meget andet.

Kantinen serverer mad til alle skolens elever, men det er kun eleverne i 9. kl. og opefter der kan købe mad ved disken. Alle skolens øvrige elever skal bestille via kantinens hjemmeside: 

http://cafeamokkaskolemad.dk

 
Maden bliver hentet af klassens duks, når det ringer til spisefrikvarter.

Skolemælk

Vi har, som service over for eleverne og forældrene, en aftale med Mejeriernes Skolemælksordning om levering af mælk til skolens elever mod forældrebetaling. Det er frivilligt, om man vil tilmelde sig ordningen.

Før sommerferien og før juleferien får alle elever på skolen udleveret en bestillingsseddel, som forældrene og eleven kan udfylde i fællesskab. Derudover er det også muligt at bestille skolemælk direkte på Mejeriernes skolemælksordnings hjemmeside.

Såfremt betalingsfristen er overholdt, får eleven udleveret mælk fra første almindelige skoledag efter ferien. Det er klassens duks, som henter mælkekassen hos pedellerne.

Sundhedsplejerske

Det er lovmæssigt bestemt, at det er den kommunale skolesundhedstjeneste, som skal betjene eleverne og hjemmene på NGG.

Det sker ved, at eleverne evt. med forældrene tilbydes en samtale med sundhedsplejersken, hvor bl.a. syn, hørelse, vægt og højde bliver undersøgt.

Skolesundhedsplejen er underlagt Fredensborg Kommune, og NGG har som sådan ingen beføjelser over for skolesundhedsplejerskerne, men til gengæld et godt samarbejde.

Skolens sundhedsplejersker hedder:

Tina Schmock - kan kontaktes på tlf. 21 57 86 29

Winie Birkkjær - kan kontaktes på tlf. 29 21 70 37