Dans

SportsCollege Dans

Danselinjen er for ambitiøse dansere, skøjteløbere og gymnaster af begge køn. Vi tilbyder ugentligt undervisning i klassisk ballet, modern dance og hiphop. Der vil også være undervisning i sportsdans, yoga, house, gulvakro, gymnastik og meget mere.

På danselinjen træner vi både i mindre og i større grupper, idet vi fokuserer på at udvikle dine individuelle tekniske færdigheder og dine kompetencer til at indgå i et større koreografisk samarbejde. Det er tidligere professionelle dansere med mange års erfaring, der underviser dig i diverse stilarter.

Undervisningen vil bevæge sig indenfor følgende områder:

• Klassisk ballet - gulv og springtræning efter Bournonville-teknik

• Modern dance - Laban- og Grahamteknik, contact/release-teknik, gulvakro/-arbejde, impro/kontaktimprovisation, dramatisk og grafisk koreografi

• Jazz - den tekniske træning udgår fra den klassiske ballet. Der arbejdes både lyrisk og teknisk. Koreografier spænder fra "Broadway" stil til funky stil

• Hiphop - Teknisk bruges elementer fra Street. Rytme, stil, attitude skaber "flowet". Der arbejdes med kontraster, det smooth flow og det skarpe og rå

• Yoga, Pilates, Mensendick - styrke og holdningskorrigerende træning for at forberede kroppen bedre til det hårde arbejde

"Det er fedt at kunne kombinere min passion for dansen med mit studie. Hverdagen hænger sammen, så jeg også har tid til et fritidsjob ved siden af."

Emilie 3.Y

Du er en del af noget større

Danselinjen performer til nogle af skolens større arrangementer hvor forældre og elever er tilskuere. Hvert år arbejder vi frem mod et brag af et show, hvor du og dine kammerater skal optræde med alle de stilarter, I har lært.

Som en del af skolens kunstneriske miljø samarbejder danselinjen med vores MusicAcademy, om at skabe nogle perfekte rammer for din udvikling.

Økonomi

Opstartspakke (dansetøj, introtur mm.)

• 1. år 2.500 kr. efterfølgende år 1.000 kr.

Månedlig betaling (august - maj)

1. år 600 / efterfølgende år 400

Ved udmeldelse i løbet af skoleåret betales der for SportsCollege i udmeldelsesmåneden + 30 dage.

Ønsker du at vide mere, så kontakt os endelig på 45 57 23 21 eller spc@ngg.dk.

HALL OF FAME     
2019/20    Solbjerg Gravfort
2020/21    Emilie Ankerstjerne

Tillykke til legenderne