Ledige stillinger

Ledige stillinger

På denne side kan du finde opslag om ledige stillinger.

Du er også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på NGG@ngg.dk

Ledige stillinger

Uddannet pædagog/erfaren medhjælper til vores miniforskole Ællingen 30 t/uge

Læs her om hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du søger job på NGG.

At være en del af NGG...

...kræver noget af dig og det kræver noget af os. For vi er ingen succes uden hinanden, alle os her på NGG. Hver dag tager vi både hjerte og hjerne i brug, ikke kun for vores dejlige elever, men også for hinanden. Her på skolen samarbejder vi nemlig. Vi støtter hinanden og vi motiverer hinanden. Vi siger selv, at "et godt værested er et godt lærested" og det gælder også for os voksne. 

Det er derfor, vi er her. Hvem er vi? Vi er lærere, og vi er lige så forskellige, som vi er fælles om hver eneste dag at styrke stoltheden. Stoltheden over at få tildelt ansvaret for elevernes trivsel, tryghed og læring. Stoltheden over at se, hvordan vores elever flytter sig både små og store skridt i deres udvikling. Stoltheden over at gå på arbejde sammen med en række dygtige kolleger. Stoltheden over at udvikle en skole, der vil forandre for at bevare. 

Vi mener, at tiden er løbet fra ideen om den alvidende, allestedsnærværende lærer, der forstår alt og klarer alt på egen hånd. Mennesker lærer bedst sammen. Lige som lærere lærer bedre fra sig, når de har hinanden at sparre med. Når de i fællesskab styrker stoltheden ved at sætte krav til hinanden. Ved at anerkende hinanden. Og ved at huske, at også en lærer skal lære hele livet. 

NGG huser 180 lærere og pædagoger fordelt på tre afdelinger: Den danske grundskole og miniforskole - det danske gymnasium og vores internationale afdeling. Du vil derfor få mange kollegaer på NGG. Heldigvis elsker vi at være sammen og har i løbet af året fester og arrangementer, som - udover den daglige dialog - er med til at styrke vores fællesskab.

Spørger man vores forældre såvel som elever, er NGG kendt for at have dygtige lærere. Det er vi meget stolte af og det vil vi gerne bevare....måske sammen med dig?

Om Nordsjællands Grundskole og Gymnasium

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) er en ikonisk institution i Hørsholm, skabt ud fra en stærk historie, visionære tanker og værdier. NGG er i en spændende udvikling med fokus på et nyt domicil, nye afdelinger samt et udviklingsorgan, som løbende arbejder med kompetenceudvikling og innovation på skolen.

NGG er en gymnasieskole med en forskole, en grundskole til og med 10.klasse, og et gymnasium (HF & STX) samt en anerkendt international skole.