Slut med "put" sikrer et trygt ungdomsliv på NGG

Endnu engang har det ringet ind til et nyt skoleår. De første skoledage er veloverståede, og eleverne er ved at finde sig til rette med skoledagen. For nogle elever er det på et højere klassetrin med nye udfordringer. For andre er det et helt nyt kapitel i en ny afdeling med nye klassekammerater og lærere.

For os på NGG er det vigtigt, at alle finder sig godt til rette både socialt og fagligt. Dét at have det godt er forudsætningen for at lære godt.

Gennem de seneste uger har historierne om de såkaldte ”puttemiddage” på gymnasier i Nordsjælland floreret i flere medier. Puttemiddage er spisning i privat regi forud for en introfest på et gymnasium, hvor piger fra 1.g serverer for drengene fra 3.g, mens drengene fra 1.g serverer for pigerne fra 3.g. Kristeligt Dagblad har fortalt historien om, hvordan disse middage nedbryder fællesskabet i gymnasieklassen. Imens har BT fokuseret på udvælgelsesmetoder med bodytequila og lapdance, der kan virke grænseoverskridende for de fleste 15-16-årige.

Jeg vil derfor gerne slå fast, at jeg er modstander af puttemiddage, der foregår på denne måde, og at det er flere år siden, at puttemiddage eller auditions til puttemiddage fandt sted på NGG. Unge mennesker skal kunne have det sjovt og feste. Den ungdomskultur, som disse puttemiddage repræsenterer, har intet med sjov og fest at gøre, men er derimod udtryk for stigmatisering og grænseoverskridende seksualisering.

Et mærkat, der går ud over det sociale liv

I min optik giver puttemiddage risiko for social udstødning. Pigerne og drengene vælges på deres udseende og på, hvor langt de tør gå i diverse udfordringer. Nogle vil blive udelukket fra middagene på grund af deres udseende, andre fordi deres moralske kompas er for stærkt. Der vil også være unge piger og drenge, der vil føle sig presset til at gå til auditions og efterfølgende at servere til puttemiddagene, fordi de ellers ikke kan være en del af ”den seje klikke”.

Når man spørger eleverne selv, er det også netop gruppepresset, de frygter. Flere af eleverne har fortalt, at de kender til puttemiddage fra deres venner på andre gymnasier. De har været lettede over, at puttemiddage ikke finder sted på NGG. Det skyldes, at mange kan opleve et ubehag eller et gruppepres, hvis de går til auditions eller bliver tvunget til at servere iført frække kostumer.

Samtidig er det vigtigt for mig at påpege, at puttemiddage kan være med til at påklistre et mærkat på de unge på en meget uheldig måde. Smuk, populær, villig og billig står over for mærkater som almindelig, nørd, kedelig og anstændig. Det sætter unge mennesker i bås på en meget usund måde og kan i værste tilfælde blive et mærkat, der forfølger dem resten af deres gymnasietid, går ud over deres sociale liv og dermed deres læring. 

Antimobbe-strategi, tutorkorps og forældreansvar

Både skole, forældre og eleverne selv har et ansvar for at komme den udstødende adfærd blandt de unge til livs.

På NGG har vi derfor taget hånd om problemet med puttemiddage. På første skoledag taler vi med de nye 1.g’ere, 1.hf’ere og 10. klasser om deres rettigheder og pligter som elever på NGG. Vi ser det som en naturlig pligt at være en god kammerat, der støtter og hjælper andre. Lærerne informerer om skolens antimobbe-strategi, der klart fortæller, at ydmygelse af andre er uacceptabelt og kan medføre skarpe sanktioner for mobberen.

For nogle år siden indførte vi tutorkorps i gymnasiet. Hver ny 1.g-klasse får tilknyttet et korps af fire tutorer fra de ældre gymnasieklasser, der skal hjælpe de nye elever med at falde til og lære den nye afdeling at kende. Tutorerne udvælges på baggrund af en skriftlig ansøgning til jobbet og vurderes på den ansvarlighed, de har udvist i hverdagen. Det er en måde, hvorpå vi styrker fællesskabet i de nye klasser, danner en tryg ramme og knytter konstruktive bånd mellem gymnasiets årgange.

NGG er lige fra grundskoleniveau kendt for det stærke samarbejde med alle forældre. Kun med en fælles indsats er det muligt at sikre, at barnets udvikling hele tiden går i en positiv retning. På gymnasieniveau opfordrer vi derfor forældre til at tage en snak med deres børn om de vigtige emner, der rører sig i de unges hverdag. Hvordan er man en god ven? Hvad er en god festkultur for unge? Hvordan kan man stå på mål for sit moralske kodeks og stå imod gruppepres?

Sjov og sund fornuft

Fest og farver er en del af et godt ungdomsliv, og i fredags holdt vi vores private introfest for STX, HF og 10. klasse. Som altid kunne der købes øl, vand og Smirnoff-Ice. Et vagtkorps sørgede for, at der ikke kom ubudne gæster. Et hold af lærere holdt øje med, at alle elever havde det godt i festligt lag.

På den måde er vi på NGG med til at sikre en ungdomskultur, der både bygger på sjov og sund fornuft, men som samtidig smækker døren i for en udstødende, stigmatiserende og seksualiserende adfærd.

På NGG er det slut med ”put”, men fest og glæde er skam ikke forbudt. Det er en naturlig del af det sociale liv på et gymnasium og i et ungdomsliv.

Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang med skoleåret, møde nye elever på alle klassetrin og hilse på forældre. Hver dag arbejder NGG’s dygtige lærestab med at skabe et trygt socialt miljø, som er rammen for, at hver enkelt elev kan nå sit fulde potentiale. Og dét er målet for en skolegang på NGG.

Mange venlige hilsner

Claus Campeotto