Sammenhold er det bedste immunforsvar, vi har

Kære elever, forældre og lærere

For få måneder siden var en ”Corona” en lys mexicansk øl og ”karantæne” var noget en cykelrytter kunne komme i, hvis han blev testet positiv for doping – eller noget fodboldspilleren kunne få efter et rødt kort.

Gennem de seneste uger er netop det røde kort blevet en del af vores hverdag. Der er ikke længere tvivl om, at vores samfund står overfor en dyb krise, der vil sætte spor i vores liv. Som individer er vi allerede blevet begrænsede, fordi myndighederne gør, hvad de kan for at støtte fællesskabet og forsinke smitten. Den enkeltes helbred afhænger af vores andres adfærd.

Lad mig til at starte med understrege, at vi i skolens ledelse følger udviklingen af smittefaren med Corona-virus tæt. De fleste af vores elever og lærere har et godt og stabilt helbred, men som skole har vi et ansvar for at tage hensyn til samfundets svageste og støtte inddæmningen af smitten. Det kommer desværre i en periode til at begrænse vores frihed og have indflydelse på vores valg. Vi følger myndighedernes anbefalinger til punkt og prikke. Derfor må vi også erkende at NGGs grundskole, som resten af landets skoler holder undervisningsfri fra på mandag og 14 dage frem. Gymnasiet og 10. klasse (fg) holder lukket fra 12. marts til og med 27. marts.


Pest eller Corona

Indtil begyndelsen af denne uge var det den almene opfattelse, at udbruddet af Corona-virus ikke var særligt alvorligt. Men som rektor, som historiker med speciale i netop sygdomshistorie, vil jeg gerne trække nogle lange linjer for at få os alle sammen til at tænke over, hvordan vi agerer i hverdagen. Som elev på skolen. Som forælder og kollega på en arbejdsplads. Som ansvarsfulde medmennesker i et moderne samfund.

Som studerende i 1990’erne skrev jeg om en af verdenshistoriens største demografiske katastrofer: Pesten, ”Den Sorte Død”, der ramte Europa i Senmiddelalderen.

Pesten var voldsom, modbydelig, frygtindgydende – den værste sygdom, som menneskeheden hidtil har oplevet. I Europa slog den halvdelen af befolkningen ihjel, ligesom den hærgede i store dele af Asien og måske også i Afrika. Pesten ramte på tværs af sociale skel og skabte en voldsom ændring af samfundet på alle niveauer, hvor end den ramte. Den lagde et tungt pres på den europæiske befolkning indtil starten af det 18. århundrede, hvor dens kræfter endelig slap op i Europa, og i løbet af det 18. århundrede forsvandt sygdommen helt fra resten af verden. Det er stadig til debat, hvilken sygdom - hvilken mikroorganisme - der stod bag ”Pesten”.

Uanset hvad så peger forskere i dag på, at pesten kun kunne udryddes, fordi vi som samfund tog vores forholdsregler. I pestens lunefulde væsen lå nemlig, så vidt vi ved, en meget lang inkubationstid, hvor man var smittebærer uden symptomer. Den moderne lægevidenskab havde kun lige set dagens lys, og det tog derfor hundredvis af år, før vi i Europa fik sat en effektiv stopper for pesten, eksempelvis karantæneforanstaltninger. Derudover tog det også lang tid, før vi som art havde opbygget et immunforsvar, der efterhånden kunne modstå pesten.

Pesten og andre infektionssygdomme ændrede vores måde at indrette vores samfund på. Den er blandt andet grunden til, at vi i dag har sundhedsmyndigheder med vidtrækkende beføjelser, der er klar til at tage de nødvendige skridt for at hjælpe og sikre befolkningen. Vores samfund har siden haft store medicinske landvindinger som vacciner og antibiotika. Truslerne i vor tid fra eksempelvis svineinfluenza, HIV/AIDS og ebola synes langt mindre og er kommet under kontrol med de rette sundhedsmæssige tiltag. Vi kan generelt føle os trygge i det danske samfund.

Følger myndighedernes anbefalinger

Corona-virus har udfordret denne tryghed. Den nye virus kan på ingen måde sammenlignes med pesten, men den er en påmindelse om, at vi som individer har et ansvar for fællesskabet. De danske myndigheder gør, hvad de kan for at begrænse smitten. Vi skal støtte denne indsats.

Som skole er vi konstant bevidste om vores ansvar. Vi følger derfor nøje myndighedernes anbefalinger og vurderer situationen time for time. Vi foretager ingen handlinger på baggrund af rygter, kun på faglige vurderinger og med myndighedernes anbefalinger i hånden. Vi ved, at vi er afhængige af at passe på hinanden for at mindske risiciene for familier og pårørende til skolens elever.

Vores kontorer får lige nu mange henvendelser, og vi forstår jeres bekymringer. På nuværende tidspunkt er der ingen bekræftede tilfælde af Corona-smitte blandt NGG’s elever eller i de nære familier. Vi melder alle informationer ud på forsiden af Lectio, som løbende opdateres. Jeg vil derfor bede om, at I tjekker Lectio en ekstra gang, inden der ringes til skolen for yderligere information.

Derudover beder jeg om jeres forståelse for, at smittefaren kan have en indvirkning på de begivenheder, der ellers var planlagt i foråret. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, annoncerede her til aften, at alle skoler skal lukkes fra på mandag og 14 dage frem. Hvad der sker herefter ved vi simpelthen ikke. Jeg tror at vi alle håber på at smittekurven flader så meget ud at vi efter påske kan komme i gang med skoleåret. Gymnasiet og 10. klasse holder lukket fra 12. marts til og med 27. marts.

I dagene der kommer vil jeg sammen med ledelsen og lærerne tale om, hvordan vi bedst kan fjernundervise eleverne og hvordan vi især holder fokus på eleverne der skal til afgangseksamen.

I denne krisesituation appellerer jeg til, at vi som elever, forældre og lærere står sammen, dog med en længere fysisk afstand end normalt. Med hjælp fra hinanden kan vi få hverdagen til at fungere og holde humøret højt – og så selvom der ikke foregår undervisning på skolen.

Vi vasker hænderne en ekstra gang og følger myndighedernes anbefalinger.

Sammenhold er det bedste immunforsvar, vi har. Pas godt på jer selv og hinanden.

Mange venlige hilsner

Claus Campeotto