Vokallinjen på Music Academy

Vokallinjen

Velkommen til vokallinjen

For at blive optaget på vokallinjen skal du have en stor interesse for musik og du skal kunne synge rent. På vokallinjen fokuserer vi på stemmetræning og udvikling af stemmen. Du kommer til at synge i kor med solistroller, både inden for rytmiske og klassiske genrer, og ofte akkompagneret af bands og orkestre.

Udover den praktiske musik, vil du lære musikteori og lære om forskellige kunstnere, deres musik og overvære live-koncerter. Du skal være indstillet på ikke kun at bruge tid på at dygtiggøre dig, men også på de mange fællesarrangementer, der er mellem linjerne bla. koncerter og rejser.