NGGs Mini-forskole Ællingen

Livet i Ællingen

Livet i Ællingen....

Ællingen møder børnene en hverdag fyldt med tryghed, nærvær, leg og nysgerrighed. Her er plads til både fællesskab, fantasi og den enkelte barns udvikling. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de trives, føler sig set og får lov til at udforske verden i deres eget tempo.

Hverdagen i Ællingen veksler mellem samling, leg, kreative aktiviteter, bevægelse, ture ud af huset og tid sammen med vennerne. Vi arbejder ofte i mindre grupper, så der er ro, nærvær og plads til det enkelte barn. Samtidig skaber vi rammer, hvor børnene øver sig i at samarbejde, lytte, tage initiativ og være en god ven.

Legen er en vigtig del af livet i Ællingen. Gennem leg udvikler børnene sprog, relationer, fantasi og mod på nye oplevelser. Derfor prioriterer vi både den frie leg og de voksenigangsatte aktiviteter højt i hverdagen.

Vi bruger både vores egen legeplads og de mange muligheder omkring NGG. Børnene nyder blandt andet skolens store udeområder, naturstier og bevægelsesmiljøer, og vi tager også gerne på ture til skov, strand, museum, bibliotek eller andre spændende steder.

Som en del af NGG Preschool lever Ællingen side om side med Early Years. Det giver børnene et naturligt møde med forskellige sprog, kulturer og perspektiver i et varmt og mangfoldigt miljø.

For de ældste børn arbejder vi samtidig med en tryg og naturlig overgang til skolelivet. Gennem skoleforberedende aktiviteter, besøg og kendte rammer bliver næste skridt en spændende og genkendelig begyndelse.

Traditioner danner os

På NGG ved vi, hvor meget vores mange traditioner betyder for eleverne, deres forældre og skolens lærere. Vi har små traditioner og vi har store traditioner, der også tiltrækker gamle elever år efter år. Ællingebørnene stifter bekendtskab med skolens traditioner for alle elever og så har vi vores egne, som kun er for os i Ællingen. 

Vores Ællingebørn elsker f.eks. deres årlige bondegårdstur og kolonien, hvor de overnatter sammen med deres kammerater. Disse traditioner er en stor succes og børnene vokser af dem.

Her er et overblik over nogle af vores traditioner i løbet af året:

Koloni på Feddet
Fastelavn
Spiseaftener og kaffe-arrangement med forældre
Lucia
Bondegårdstur
Halloween
Lysfest

Se og læs mere om nogle af vores fine traditioner i Ællingen nedenfor....

Førstehjælp med Røde Kors
Alle elever på NGG modtager undervisning i førstehjælp hvert tredje år. I september 2023 kom Røde Kors også forbi Ællingen for at lære dem basal førstehjælp.
Bamsehospital
I Ællingens helt eget Bamsehospital bliver børnenes bamser både diagnosticeret af en "læge", sendt til røntgen-scanning og derfra videre til apoteket, hvor børnene kan købe "medicin" til deres elskede kæledyr. Vi er vilde med gøre læring legende og personligt og børnene har i den grad taget vores fællesskabsværdier til sig.
Fastelavn er mit navn....
Både børn og voksne elsker at klæde sig ud og helst mere end én gang om året
Koloni-mus
Der hygges på stranden, når vi er på årets kolonitur
Spiseaften..
..er hyggeligt for både forældre, pædagoger og børnene og alle bidrager naturligvis
Science-tema
Vi elsker at udforske i Ællingen og især naturvidenskabelige emner hitter
Bogstav-tema
Man kan sagtens blive god til det med bogstaver andre steder end ved en tavle
Bondegårdstur
Der blev klappet og nusset af de kærlige ællinger og det satte dyrerne pris på
Vi har fået kanin-kørekort
Tre stolte piger har fået deres kanin-kørekort og ved nu alt om, hvordan man passer godt på en kanin
Bål på stranden
Og så med en lille hotdog-hapser....det kan drengene lide
I dag er det....
NGG´s fødselsdag.
Vi hylder studenterne...
Ællingerne er altid med til at hylde alle vores studenter med flag og NGG-sang