HF-uddannelsen giver rigtig mange muligheder

Hvad kan du bruge en HF til?

Hf-eksamen giver adgang til at søge optagelse på en videregående uddannelse. Mulighederne afhænger af, om du har en hf-eksamen med eller uden overbygning: 

  • Hf-eksamen uden overbygning giver dig mulighed for at søge optagelse på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Til visse professionsbacheloruddannelser kan du søge opatgelse via hf-enkeltfag i visse fag
  • Hf-eksamen med overbygning (udvidet fagpakke) giver dig endvidere mulighed for at søge optagelse på universitetsbacheloruddannelser

Supplering

Hvis du ikke har haft de fag på HF, som kræves på den uddannelse, du gerne vil optages på, har du mulighed for at kvalificere dig via gymnasial supplering eller hf enkeltfag.

Overbygning via supplering

Hvis du har en hf-eksamen uden overbygning, og gerne vil søge ind på en universitetsuddannelse, har du også mulighed for tage et supplerende overbygningsforløb via gymnasial supplering.