Tilsynsrapport

Lovpligtig information


 

1.Formålsparagraf

NGG skal i samarbejde med forældre oprette og drive en privat selvejende skole fra 0. klasse til afsluttende folkeskoleklasse og studentereksamen eller tilsvarende eksamen. Undervisningen skal tage sigte på den enkelte elevs størst mulige kundskabstilegnelse samt fremme dennes ansvarsfølelse, selvstændighed og respekt for fællesskabet og anderledes tænkende.

Institutionen ser det endvidere som sit mål at give eleverne et grundigt og alsidigt kendskab til og indleven i vor kultur, for derigennem at ruste dem til at blive borgere i et frit demokratisk og sekulært samfund.

Undervisningsministeriet har senest godkendt skolens vedtægter den 27. november 2008.

I overensstemmelse med vedtægtsbekendtgørelsen er seneste udgave pr. 1. maj 2018 ikke godkendt af Undervisningsministeriet.

2.Værdier og holdninger (Værdigrundlag)

  • Vi tror på, at vi kan styrke elevernes gode og stærke sider, og dermed løfte den enkelte elev til toppen af sit potentiale.
  • Vi lægger vægt på at behandle eleverne individuelt og fleksibelt.
  • På NGG prioriterer vi faglighed meget højt, og vi har stor respekt for fagfagligheden som et nødvendigt grundlag for tvær-/projektfaglighed. 
  • På NGG udvikler vi elever, der er aktive og ikke passive står og ser på.
  • Leg og læring er ikke modsatte størrelser, og vi tror på, at kreative tiltag stimulerer lysten til at lære.
  • På NGG står eleverne til ansvar for deres handlinger og valg. Det vil sige, at de fuldfører deres uddannelse samt går til eksamen eller afgangsprøve i alle fag, som de har fulgt og vi forlanger derfor, at eleverne er forberedte til timerne. På NGG ser vi derfor lektier som et bindeled mellem forældre og skole. 
  • På NGG vægter vi smil og godt humør højt, og det forventes, at eleverne opfører sig på en ordentlig og respektfuld måde overfor lærere, ansatte og andre elever. Enhver form for mobberi slår vi derfor hårdt ned på. Vi forventer ligeledes, at lærere opfører sig med respekt for elever og forældre. 
  • På NGG forventer vi forældrenes opbakning og engagement. Vi forventer, at de lytter og har tillid til os og deltager i skolens aktiviteter i størst muligt omfang.
  • NGG er en helhedskole, der forbereder eleverne til en gymnasial uddannelse.

     

3.Tilsynserklæring

På NGG evaluerer vi vores undervisning, så vi hele tiden er sikre på, at vi bevarer skolens høje faglige niveau og gode arbejdsmiljø.

Vores tilsynsførende er Ebbe Forsberg.

2021/2022 Tilsynsrapport
2022/2023 Tilsynsrapport
2023/2024 Tilsynsrapport
2024/2025 Tilsynsrapport

4. Handleplaner

NGGs handleplan beskriver de overordnede fokuspunkter og indsatsområder som er i overensstemmelse med vores værdigrundlag.

6. Supplerende undervisning

På NGG gør vi meget for at løfte vores elever til deres fulde potentiale. Vi ved, at nogle elever skal have en ekstra hånd for at nå dertil, og derfor tilbyder vi supplerende undervisning på alle klassetrin i dansk og i matematik.

Vi giver tid til den enkelte elev, og vurderer løbende, hvilke elever der har brug for en ekstra hånd.  

Supplerende undervisning er fordelt over fire perioder, og tilbydes én periode ad gangen. Undervisningen foregår på hold med 1-3 elever, og ved periodens afslutning evalueres elevernes standpunkt, og det vurderes hvorvidt eleven skal tilbydes en ny undervisningsperiode.  

Vi holder løbende øje med vores elevers faglige udvikling

For at kunne løfte eleverne tester vi hvert år vores elevers læse- og stavefærdigheder i 0.-6. klasse. Sammenholdt med de erfaringer faglæreren har med eleven danner testen baggrund for en eventuel indstilling til supplerende undervisning, og i samråd med forældrene kan læreren altså indstille eleven til supplerende undervisning inden for sit respektive fag.

Kompetencecentret anvender de standardiserede prøver: Læseevaluering og Hogrefee Skriftsproglig Udvikling. 

  • Læseevaluering (Læseløft) anvendes i 0.-2. klasse.
  • Hogrefee Skriftsproglig Udvikling anvendes i 0.- 6. klasse

 

Ordblinde elever

Grundskolekontoret søger en programpakke med IntoWords (Læse- og Skriveteknologi) fra SPS (Specialpædagogisk støtte). 

Herefter modtager I en velkomstmail fra ATEA, hvor I finder login oplysninger til download af programpakken. Det er familiens eget ansvar at huske loginoplysningerne til fremtidig brug.

Specialundervisningens team er behjælpelige i oplæringen af IntoWords.

 Det er familiens eget ansvar at få installeret programpakken, på elevens computer. NGG vil dog gerne være behjælpelig med installation. Kontakt her Kirsten Thamstrup-Moser via mail: ktm@ngg.dk 
 

Familien har derudover ansvar for at indberette fejl og mangler i programpakken. Har man brug for teknisk hjælp til IntoWords, skal udstyret til reparation eller mangler der en opdatering, skal ATEA kontaktes. 

ATEA Servicedesk kan kontaktes på tlf. 7021 1286 eller servicedesk@atea.dk
 

Vitec er producenten af IntoWords. På deres hjemmeside kan I finde vejledninger til staveprogrammer: https://www.vitec-mv.com/dk/download/
Vitec Servicedesk kan kontaktes på tlf.  63 12 60 15 eller https://www.vitec-mv.com/dk/support-kontakt/

Når man er testet ordblind, har man ift. termins-/afgangsprøver ret til forlænget tid. Elever med ret til forlænget tid vil ifm. termins-/afgangsprøver, få separat besked fra vores prøvekoordinator Mia Bechmann Hansen/Michelle Høden Hoff Andersen (på barsel). Hvis I har lyst, kan I kan læse mere om dette kan vi anbefale uvm’s hjemmeside: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/proevetilrettelaeggelse/proever-paa-saerlige-vilkaar/proeve-paa-saerlige-vilkaar-og-fritagelser

NOTA producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Ordblinde kan blive medlem af Nota og bruge Nota Bibliotek. Nota har mere end 40.000 lydbøger, e-bøger og punktskriftbøger. Medlemmer kan frit afspille og downloade fra Nota Bibliotek. I kan læse meget mere her: https://nota.dk/

Børne - og undervisningsministeriet har udviklet en ny portal - www.ordblindhed.dk - for ordblinde. 

Portalen formidler viden om ordblindhed til borgere og fagpersoner om alt fra ordblindetesten, ordblindeundervisning og andre muligheder for støtte i skolen, på uddannelsen og i jobbet.