Ski
Kombinér din uddannelse med din passion for skisport
Lige meget hvilken tilgang du har til skisporten, så er NGG et interessant valg for dine kommende uddannelsesår i gymnasiet, hf og 10. klasse.
Vil du træne dine skifærdigheder eller uddanne dig som skiinstruktør, så er skilinjen helt rigtig for dig.
Træningen på skilinjen er bygget op om 3-4 uger på ski om året, hvor du udover skiundervisning får mulighed for at tage en skiinstruktøruddannelse BSI og PSI, som er højt anerkendt på skisportssteder i hele verden. Med en sådan uddannelse har du derfor gode muligheder for at forfølge en karriere som skiinstruktør efter din gymnasietid. Læs mere om uddannelsen her: Den danske skiskole.
På skiturene er det udviklingen af dine egne skifærdigheder der er i fokus. Det er vores professionelle skiinstruktører samt uddanner Rasmus Næblerød fra den danske skiskole, der står for din personlige udvikling på ski sammen med dig. Der vil være undervisning på pisten, i funparken og i porte. Som en del af BSI og PSI uddannelsen vil vi også arbejde med dine evner til at håndtere en undervisningssituation.
Der gives en unik mulighed for et praktikophold på en Norsk, Italiensk eller Østrigsk skiskole i uge 7 eller Påsken, hvor skieleverne får lov at følge en skiinstruktør på nærmeste hold og selv få afprøvet undervisningsteknikker på bjerget - kombineret med en masse skiløb. Ligeledes får eleverne derved noget undervisningserfaring, som de senere kan bruge, hvis de vil tage instruktøreksamenen. (Praktikopholdet er frivilligt og transportudgifter er for egen regning)
Imellem skiturene vil du få trænet din fysiske kapacitet og blive undervist i centrale teoretiske elementer, som du kan bruge, når du står på skibakken.
Træning af din fysiske kapacitet sker bl.a. ved:
• Styrketræning i vores gode styrketræningsfaciliteter
• Mountainbike - som forbedrer din balance og koordination
• Barmarkstræning - som er offroadløb, bakkeløb i terræn, dette udfordrer din styrke, koordination og balance
• Crossfit - funktionel træning med kroppen som redskab
• Balancetræning
Teoretisk undervisning bl.a. i forbindelse med BSI 1 og 2:
• Kostlære og træningsfysiologi
• Basal udstyrslære
• Skiterminologi
• Mening og mål for udvikling af skiløb
Har du lyst til at høre mere om økonomi eller linjen, så kontakt os endelig på 45 57 23 21 / 21 17 19 96 eller skriv til os på spc@ngg.dk
"Vi kan nu tage vores skiinstruktør-uddannelse med til Livigno i 3 måneder her i vores sabatår. Det er fedt at kunne komme igang lige efter gymnasiet med en brugbar uddannelse inden studielivet starter igen"
Økonomi
Opstartspakke (træningstøj, skitøj, introtur og events)
1. år 6.000 kr - efterfølgende år 3.000 kr. (efterfølgende års startpakker dækker ikke skitøj)
Ski-instruktør:
Månedlig betaling (august - maj)
1. år 950 / efterfølgende år 750
3 obligatoriske skiture/år ca kr. 15.000 incl. 1.g skituren til Norge
1 valgfri skitur (uge 42) ca kr. 7.500
BSI 1 - 1.850 kr - BSI 2 - 1.850 kr
Hall of fame
2020/21 Maria B. Andersen
2021/22 Alberte Krogstrup
2022/23 Julius Mathiasen