Kære elever, forældre, medarbejdere og øvrige venner af NGG.
På NGG værner vi om dannelsesbegreberne vilje – viden og værdier. De er forankret i vores tilgang til læring og dannelse og baseret på vores værdifunderet fællesskab. Viljen til at dygtiggøre sig sammen kræver samme sociale kodeks, hvor fællesskab er nøglen.
Skolen er et naturligt rum for fællesskab. For mange børn udspiller deres sociale liv sig primært i skolen, og derfor er det vigtigt, at NGG som skole tager ansvar for at skabe gode rammer for trygge fællesskaber. Det er vigtigt, at den enkelte lærer tilrettelægger en undervisning, som understøtter fællesskabet. Et trygt klasserum skaber de bedste forudsætninger for børn og unges læring og trivsel. Her spiller et stærkt forældresamarbejde, som bygger på gensidig tillid og tydelig kommunikation, en altafgørende rolle for at lykkedes. Tak for opbakningen.
Her på NGG arbejder vi med tydelig klasserumsledelse, stærke fællesskaber mellem elever og lærere samt fællesskabende og meningsfyldte didaktikker. Det betyder, at motiverende undervisning giver tryghed og mulighed for en værdig deltagelse, så alle føler sig respekterede, ligeværdige og har en følelse af at kunne bidrage. Fællesskabende didaktikker bidrager til at opbygge et trygt klasserum.