Er du en ambitiøs golfspiller, og vil du gerne tage en god uddannelse samtidig med, at du videreudvikler dit talent, så har vi virkelig noget at tilbyde dig de kommende år.
Golflinjen har til hovedformål at gøre dig til en bedre golfspiller uanset om du er elitespiller eller breddespiller.
Gennem samarbejde med Kokkedal golf har vi optimale faciliteter, som ligger lige i nærheden. Om vinteren supplerer vi med træning i Indoor golfcenter samt styrketræning i vores styrkerum. En del af samarbejdet indebærer et supplerende medlemskab af Kokkedal golf der gælder hele året.
2 træningspas om ugen, heraf 2 morgentræninger, hvor fokusområderne er:
• Teknisk grundtræning, short game, træning af eksplosivitet, course management, mentaltræning, styrketræning - vægttræning, funktionel træning, kernetræning og tolerancetræning
Vi vil gerne etablere et godt samarbejde med din træner i egen klub, så dine forudsætninger optimeres.
I tilknytning til golflinjen har vi en fysioterapeut, som ud over at tage sig af den skadesforebyggende og restituerende behandling samtidig foretager screeninger af spillernes muskulære symmetri og performance.
I slutningen af vinteren arrangerer vi hvert år en træningstur til Sydeuropa for hele SportsCollege, der udover en masse golftræning vil indeholde konkurrencer og træningspas på tværs af alle sportslinjerne.