Hvem er vi

Hvem er vi

...Vi er det dejlige pusterum efter skole

NGGs skolefritidsordning, Svanereden, er med til at skabe en større og bedre sammenhæng i elevernes hverdag, fordi de kan blive på skolen, når undervisningen er slut. De behøver ikke skulle videre til en anden institution for at blive passet.

De lærer hinanden at kende på en anden måde end i selve skolen og får mulighed for at knytte nye venskaber på tværs af klasserne.

Både internationale børn og danske bruger deres eftermiddage på enten sport eller de kreative tilbud. Bålhygge med pølse& brød eller varm kakao tiltrækker alle og det samme gør den eftertragtede kaningård, hvor børnene kan lege med kaninerne og endda tage et ”kaninkørekort”.

Året har også budt på særlige traditioner såsom Lego-turneringen, kunstmåned, Halloween og de hyggelige overnatninger, som mange børn ser frem til hvert år.

”Vores største fokus er trivslen og den gode stemning. Her skal være rart og sjovt at være. Vi samler faktisk på glade børn. I Svanereden er der blik på alle, så børnene mærker tryghed. Det er vigtigt at alle føler sig inkluderede og set. Den frie leg er vigtig, da det er her de gode relationer dannes på kryds og tværs af alder.  Vi tilbyder aktiviteter som spænder bredt - så alle får lyst til at deltage”

Maria, leder af Svanereden

Vi elsker et godt bål
...og der skal naturligvis hjemmelavede popcorn, pølser eller varm kakao til...
Krearummet....
..er altid fyldt og der laves mange gaver til familien her
Vi lærer engelsk
I Svanereden leger dansktalende børn sammen med engelsktalende og det er god læring for alle.
Udendørs leg
Vi er altid udendørs, så meget som vejret tillader det....
Julehygge
Man får både varmen og hyggen her på legepladsen
Besøg hos Lulu og kaninerne
Det er altid et hit at komme ind i Lulu´s oase og nusse kaninerne