NGGs 5-årige gymnasielinjer fra 8.kl.

5-årigt gymnasieforløb

Velkommen til NGGs 5-årige gymnasielinjer LifeScience og SocialScience-klasserne.

I dag træder børn hurtigere ind i ungdommen end da den danske skoles struktur blev lavet for 120 år siden ligesom tilgængelighed til viden er øget enormt med den digitale udvikling. Med vores uddannelsesstruktur på NGG har vi muligheden for at gøre noget ved dette.  Vi kan skabe rammerne for en unik ungdomsuddannelse allerede fra 8. klasse og vi er i fuld gang.

I vores 5-årige gymnasieforløb LifeScience og SocialScience knyttes eleverne sammen ud fra deres faglige interesse - naturvidenskaben i LifeScience-klassen og samfundsvidenskaben i Social Science-klassen. Her møder de et stærkt samarbejde mellem gymnasie- og grundskolelærere, som former fagene i retning af LifeSci og vil skabe særlige undervisningsforløb og projekter over de næste 5 år.

Efteråret har i den grad stået i udviklingens tegn her på NGG. For det NGG kan tilbyde er unikt og det giver os unikke muligheder, i udviklingen af fremtidens skole. Som den eneste skole i Danmark byder vores struktur på en sjælden diversitet; Børn, unge, voksne – danske og internationale. Vi kan være med til at forme et menneskes uddannelse- og dannelsesrejse fra de er 3-20 år med et internationalt udsyn, der virker helt naturligt – fra ællingen til svanen, som vi ynder at sige. Vi skal omfavne fremtiden med udvikling af skolen – ikke kun de fysiske rammer for undervisning og samvær, men også måden vi anskuer undervisning på.

Netop udvikling var omdrejningspunktet i søsætningen af vores 5-årig gymnasielinjer: LifeScience og SocialScience. Klasserne oprettes på 8. årgang og afsluttes med en studentereksamen fra NGG.                                                                                              

NGG´s 5-årige gymnasielinjer
LifeScience og SocialScience-klasserne fra 8.klasse til 3.g
Brænder dit barn for naturvidenskab eller for samfundsfag med internationalt perspektiv? Så hør mere her