Troen på talentet
Udskolingen 7. klasse – 9. klasse
Hos os begynder gymnasiet derfor i udskolingen. Lærere fra gymnasiet og grundskolen samarbejder i det daglige, hvilket betyder, at begge parter kender de faglige krav i begge afdelinger – og ikke mindst elevernes faglige behov og baggrund.
Ofte vil en klasse på NGG faktisk have en gymnasielærer i et eller flere fag. Det faglige niveau bliver højere, og overgangen fra grundskolen til gymnasiet eller HF bliver betydelig nemmere for eleverne. For de er godt forberedt. Allerede fra 8. klasse bliver eleverne præsenteret for tankegange og metoder, som de vil få brug for på en ungdomsuddannelse. Et godt eksempel er GymCamp, som er projekter, eleverne skal udarbejde med vejledning fra både egne lærere og gymnasielærere.
Det er en arbejdsform, som de ofte vil møde i gymnasiet, og som de derfor har stor fordel af at lære allerede i udskolingen. Vi mener, det er vigtigt, at vores elever bliver udfordret i udskolingen.
Når elever starter i 7. klasse er de grundlæggende færdigheder på plads, og de har lært, hvordan det er at gå i skole. Lærerne kan derfor i højere grad fokusere på det faglige, ligesom mange elever
begynder at interessere sig særligt for bestemte områder og fag.
På NGG tilbyder vi derfor mange valgfag inden for sprog, IT, naturvidenskab, sport og kreative fag. Og det er alene elevernes ønsker, der afgør, hvilke fag vi opretter. Det synes vi giver bedst mening.