At starte i en ny sportsklasse
At starte i en ny sportsklasse
Ny start - nyt fællesskab
At starte i en ny klasse kan være både spændende og en smule udfordrende. Det er en chance for at møde nye mennesker og blive en del af et nyt klassefællesskab, uanset om man allerede er elev på NGG eller på en anden skole. Selvom det kan føles som en stor forandring, er der mange fordele ved at tage skridtet og blive en del af det nye fællesskab i de sidste to år af grundskolen.
Fordele ved at starte i sportsklassen:
- Bliv en del af SportsCollege: Kendt for et tæt fællesskab og et fantastisk trænerteam.
- Særlige sportsarrangementer: Introdag, mini-triatlon og den årlige træningstur til Spanien.
- Aktiv hverdag: To faste og skemalagte træningsdage om ugen samt idrætstimerne med resten af årgangen.
- Introtur med overnatning: Fokus på fællesskab for hele sportsklassen.
- Stærkt klassefællesskab: NGG har mange års erfaring med at danne nye klasser og sikre et godt fællesskab fra starten.
- Gymnasieforberedende: Sportsklassen er en del af 8. og 9. årgangs øvrige klasser og undervises i hold på tværs af klasserne i fag som sprog og idræt.
- Studietur til Berlin: Sportsklassen deltager i studieturen til Berlin i 9. klasse sammen med de andre 9. klasser.