Når man er ny elev på NGG..
..bliver man altid taget imod med åbne arme. Både af ens lærere og klassekammeraterne. Det er nemlig vigtigt for os, at alle nye elever føler sig velkomne her på skolen.
Vi sørger altid for, at den nye elev får to "velkomst-buddies", som i den første tid sørger for, at den nye elev har det godt og bliver introduceret til alle de nye ting på skolen.
Som ny familie på NGG får man også en tæt dialog med klasselæreren i den første tid og en tilbagemelding på den nye elev´s trivsel i klassen.