Som seniormentor i Videnskabsklubben bliver du frivillig mentor og rollemodel for en gruppe miniforskere (folkeskoleelever fra 4.-6 klasse) og juniormentorer (elever fra 7.-9. klasse).
Du er med til at inspirere og motivere dem gennem sociale og faglige aktiviteter fokuseret på naturvidenskabelige programmer, som Videnskabsklubben har lavet i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste forskere på deres felt. Du opnår kompetencer i læring, formidling og projektledelse, og du får oplevelsen af at være med til at gøre en reel forskel for andre.
Er du interesseret i at blive mentor – eller vil du bare gerne høre mere om mulighederne? Så spørg Marianne Johansson.