Valgfag i indskolingen

Valgfag

På NGG tilbyder vi valgfag fra 2. klassetrin. I indskolingen har vi valgfagene kor og lektiecafé og dem kan du læse mere om nedenfor:

Kor

Til kor træner vi børnenes stemmer og ører.

Vi starter timerne med grundig opvarmning og gymnastik for stemmebåndene og derefter synger vi et bredt udvalg af danske sange - både børnesange men også hits af f.eks. Søs Fenger og Shubidua.


Vi følger årstiderne således at der synges uhyggelige sange til halloween og julesange til jul. Desuden træner vi frem til forskellige optrædende - forårskoncert eller juleafslutning - men optræder også spontant i aulaen, når vi har noget nyt og fantastisk at byde på.


I koret træner vi at synge flerstemmigt og at sætte bevægelse til sangene.
Indimellem danser vi også uden at synge - kids-zumba er et hit.

Lektiecafé

I NGG´s lektiecafé skaber vi rolige og faglige rammer omkring lektielæsningen og yder "hjælp til selvhjælp". For at deltage i lektiecaféen skal eleven kende sine lektier og medbringe relevante bøger og penalhus. Ansvaret for lektier påhviler til enhver tid forældrene/barnet, men vi kan måske hjælpe til, så der bliver mere tid i hjemmet til rutineopgaverne, som kan være f.eks. læsning, indøvning af staveord, diktater og tabeller m.v.