Studieture i 10. klasse

Studieture

På NGG elsker vi at rejse med vores elever, og vi mener, det er udbytterigt såvel fagligt som socialt. Nye venskaber opblomstrer, eleverne oplever nye måder at lære på, og de får en masse sjove og gode oplevelser, som de kan bygge videre på i livet.

I 10. klasse har vi i årernes løb været både i Rom, Hamborg, Milano, Prag og Berlin. Destinationen skifter fra år til år, men fælles for turene er, at vi får rystet eleverne rigtig godt sammen og vi lærer dem meget bedre at kende. Det er både godt for det fremtidige samarbejde og for elevernes indbyrdes relationer. "Et godt værested er et godt lærested" og turene giver os et rigtig godt fællesskab. 

I skoleåret 2022/2023 gik turen til Berlin, hvor vi beskræftigede os med bl.a. Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig og i disse tider; vigtigheden af et Europa, der står sammen. 

Sygeforsikring under rejser 

Skolen har via Gouda Rejseforsikring tegnet en rejseforsikring for alle elev-/lærerrejser i norden, europa og verden. Policenummeret er: DK-4709943. Rejseforsikringen dækker 100%, men eleven skal selv medbringe det blå sygesikringskort i EU- og EØS-lande, og det gule sygesikringskort hvis turen går til norden. 

Gouda Rejseforsikring vil herefter dække i tilknytning til kortet og således sikre, at I fortsat er 100% dækket – både for evt. udgifter til privathospital og ikke mindst for en evt. hjemtransport.

Skolen har IKKE tegnet en afbestillingsforsikring!

Klik her, hvis du ønsker at se hvordan rejseforsikringen dækker.