NGG Gymnasiums studieretninger
Hvilken studieretning taler til dig?
Studieretninger og valgfag
Indenfor de første tre måneder skal du bestemme dig for en studieretning.
Nedenfor kan du både se en video og læse meget mere om alle vores studieretninger og valgfag. Du kan også få gode råd og mere information om det store valg. God fornøjelse (O:=
Studieretninger på NGG
Naturvidenskabelig Bio Tech
Naturvidenskabelig Bio Lab
Naturvidenskabelig Science
Samfundsvidenskabelig Internationale studier
Samfundsvidenskabelig Global politik og økonomi
Sproglig Europæiske studier Tysk
Sproglig Europæiske studier Fransk
Sproglig Europæiske studier Spansk
Studieretningsvælger Design din egen studieretning
Valgfag Design din egen studieretning
Din guide til studieretning og valgfag
Når du starter i gymnasiet, skal du vælge en studieretning, som du følger resten af din gymnasietid.
En studieretning består af 2-3 fag inden for et specifikt fagområde fx naturvidenskab eller sprog. Dit valg af studieretning er dermed med til at give din uddannelse en tydelig faglig profil.
Hvilken betydning har mit valg?
Dit valg af studieretning kan få betydning for, hvilke videregående uddannelser du kan søge direkte ind på, når du er færdig med gymnasiet. Mange videregående uddannelser har specifikke adgangskrav. Det betyder, at du skal have bestemte fag på bestemte niveauer for at blive optaget
Hvornår skal jeg vælge studieretning?
Du skal først vælge studieretning, når du er startet i gymnasiet. Du starter i grundforløbet, som varer de første 3 måneder. I løbet af grundforløbet skal du vælge studieretning. Ved grundforløbets afslutning i november måned starter du i studieretningsforløbet, som varer resten af din gymnasietid.
Vi er her for at guide og hjælpe dig
Her på NGG står vi alle parat til at svare på dine spørgsmål om studieretning og valgfag. Så du kan altid komme til os og få en snak om dine ønsker, interesser, talenter og drømme...så finder vi sammen den bedste kombination - lige til dig!