Det dejlige pusterum efter skole
Svanereden er NGG´s SFO.
Vi modtager børn fra 0. klasse til og med 3. klasse, fra både dansk og international afdeling.
Svanereden er med til at skabe en større og bedre sammenhæng i elevernes hverdag, fordi de kan blive på skolen, når undervisningen er slut. De behøver ikke skulle videre til en anden institution for at lege og deltage i aktiviteter med vennerne.
Vi er en skøn blanding af pædagoger og medhjælpere, som alle er knyttet til faste klasser, og er med i undervisningen. Dette skaber tryghed og sammenhæng for børnene, for os er det vigtigt at børnene er i et miljø med kendte voksne omkring dem.
Hverdagen:
Hver dag møder børnene op til en eftermiddag med tilbud om gode aktiviteter som: Krea, Temamåneder, konkurrencer, sport, brætspil, stille rum, bål, træværksted, rollespil ud af huset, Bordtennis, pige/drengeaftner aftner, halloweenfest og meget andet.
Vi serverer friskskåret frugt hver dag, og 3 dage om ugen er der et lille supplement med hjemmebagte boller, knækbrød eller kage.
Vi holder børnemøde hver fredag, hvor børnene får god viden om næste uges aktiviteter og arrangementer, og byde ind med gode input og spørgsmål.
Her finder du Svaneredens årshjul.