Valgfag i udskolingen

Valgfag

På NGG tilbyder vi valgfag på 7-9. klassetrin. I udskolingen har vi valgfagene Biotek, Dans og performance, Fitness, spansk samt Cambridge-engelsk og dem kan du læse mere om nedenfor.

Valgfagene er frivillige, men der vil blive ført fravær. 

Biotek

7 + 8. klasse - 2 lektioner om ugen

Bioteknologi er fremtidens motor i dansk og international økonomi. Det er her man i fremtiden forventer de største teknologiske fremskridt og her vi kan gøre håb om, at forbedre selve menneskehedens vilkår.

Dette kursus er en introduktion til fagets muligheder og metoder. Bioteknologi er et fag på A-niveau i gymnasiet. 

Dans og performance 

7 + 8. klasse - 2 lektioner om ugen

Er du til Hip-Hop, Show og musikvideoer, klassisk ballet, yoga eller moderne dans? Dyrker du gymnastik, dans eller skøjteløb, eller har du bare altid danset hjemme foran spejlet? Alle kan danse! Som kom og vær med. Eneste forudsætning er, at du er vild med dans, og gerne vil lære noget fra de forskellige genrer. Vi sammensætter koreografierne, så de passer til dig. Vi har 2-3 shows i årets løb i samarbejde med NGG DanceAcademy, så vi har altid travlt med at lære nye koreografier. 

Fitness

7 + 8. klasse - 2 lektioner om ugen

På fitness-holdet kan du - udover at komme i god form - blive introduceret til, hvorfor du kommer i god form. Hvad sker der i kroppen, når man træner og hvorfor får man det godt bagefter. Hvordan træner man rigtigt og hvordan undgår man over-træning og skader. 

Spansk

7. klasse - begynder. 2 lektioner om ugen

8-9. klasse - fortsætter.  2 lektioner om ugen

Spansk er et verdenssprog og det vokser mere end noget andet sprog - dag for dag. Måske er USA´s næste præsident spansktalende? Nogle af fremtidens største økonomier kommer til at tale spansk i fremtiden.

Vil du gerne være med på bølgen og lære mere om det spanske sprog og den spanske kultur? Eller vil du bare gerne vide, hvad de siger til pressemødet efter El Classico? Så er spansk noget for dig. Spansk er et begyndersprog på A-niveau i gymnasiet. 

Cambridge Engelsk 

7. klasse - 3 lektioner om ugen

8. klasse - 3 lektioner om ugen

Cambridge Engelsk er et 2-årigt forløb for elever, hvis modersmål ikke er engelsk. 

This 2 year IGCSE (International Certificate of Secondary Education) in English as Second Language course is based on learning English in context, for example, current and international affairs, using graphical information and real life written tasks. It will help students to use English effectively for the purpose of practical communication (reading, writing, listening and speaking), develop skills required for further study, raise awareness of language learnings skills and promote students´ personal development. The teaching of this course will be in English.