Engelsk
EMNER VI ARBEJDER MED
I engelsk A får du kendskab til historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA samt i de tidligere engelske kolonier. Der lægges vægt på tekstanalyse af forskellige genrer og vi arbejder også med uddrag af værker af Shakespeare.
Engelsk A er et treårigt forløb og du skal i alt læse 9 emner, som kan være:
- Culture Clash
- Bioethics
- English Imperialism
- War and War Heroes
- Utopias and Dystopias
- Racism
- The Works of Shakespeare
- The Lost Generation and the Roaring Twenties
SÅDAN ARBEJDER VI
Du vil møde forskellige arbejdsformer så som:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Præsentationsteknik
- Podcasts, som du selv laver i forbindelse med din studietur, hvor du har et emne, du skal fortælle om.
- Film, hvor du i grupper laver en film ud fra en scene i et Shakespeare værk.
DET LÆRER DU
Du bliver i stand til at læse og forstå komplekse engelske tekster og du trænes i at udtrykke dig på et korrekt og nuanceret engelsk. Du lærer at analysere forskellige teksttyper så som roman, noveller, digte, skuespil, avisartikler, billeder samt film. I arbejdet med teksterne trænes du i præsentation af dit materiale. Du lærer endvidere om det engelske sprogs udtale, grammatik, opbygning og forskellige særtræk ved det engelske sprog.
DET KAN DU BRUGE FAGET TIL
Hvis du skal ind på en videregående uddannelse, er engelsk et ’must’, da mange lærebøger samt en stor del af undervisningen foregår på engelsk.
I mange organisationer og internationale virksomheder er engelsk ligeledes det sprog, som man bruger til daglig kommunikation. Ønsker du at arbejde i udlandet, som for eksempel journalist, skal du også være god til engelsk.
SAMARBEJDE
I forbindelse med studieturen, som ligger i 2g, tages et emne op, som afhænger af destinationen og det medrejsendefag. Det kunne f.eks være kulturmøde/kultursammenstød i forbindelse med studietur til Cypern eller Singapore eller ulighed i forbindelse med studietur til New York. Der er også tværfaglige projekter på skolen med for eksempel biologi omkring bioetik.
Alle fag i de gymnasiale uddannelser er beskrevet i læreplaner. Find oversigter over læreplaner, vejledninger samt de tilknyttede fagkonsulenter her
Engelsk A og B: Dette fag indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser.
Engelsk B-niveau
EMNER VI ARBEJDER MED
I engelsk B arbejder vi med at opnå kendskab til historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA samt i de tidligere engelske kolonier. Endvidere arbejder vi med at forstå og anvende det engelsk sprog, så du kan begå dig i en globaliseret og digitaliseret verden.
Engelsk B er et toeårigt forløb og du skal i alt læse 6 emner, som kan være:
- Father and Son
- Bioethics
- The American Dream
- The First World War
- Racism
- The English and the World
Du har mulighed for at opgradere engelsk B til engelsk A i 3.g.
SÅDAN ARBEJDER VI
Du vil møde forskellige arbejdsformer så som:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Præsentationsteknik
- Podcasts
- Filmanalyse
- Film, I selv skal producere i forbindelse med emnelæsning
DET LÆRER DU
Du bliver i stand til at læse og forstå engelske tekster om almene og faglige emner og du trænes i at udtrykke dig på et sammenhængende og forholdsvis flydende engelsk. Du lærer at analysere forskellige teksttyper så som roman, noveller, digte, skuespil, avisartikler, billeder samt film. I arbejdet med teksterne trænes du i præsentation af dit materiale. Endvidere lærer du om det engelske sprogs udtale, grammatik, opbygning og forskellige særtræk ved det engelske sprog
DET KAN DU BRUGE FAGET TIL
Hvis du skal ind på en videregående uddannelse, er engelsk et ’must’, da mange lærebøger samt en stor del af undervisningen foregår på engelsk.
I mange internationale organisationer og virksomheder er engelsk ligeledes det sprog, som man bruger til daglig kommunikation. Ønsker du at arbejde i udlandet, som for eksempel journalist, skal du også være god til engelsk. I dit fremtidige job, får du sikkert også rig mulighed for at anvende engelsk som arbejdssprog, da vi lever i en mere og mere globaliseret verden.
SAMARBEJDE
Engelsk B indgår i samarbejde med forskellige fag som f.eks biologi omkring bioetik, samfundsfag omkring samfundsforhold i England og USA, historie omkring emner som borgerretsbevægelsen i USA og 1. eller 2. verdenskrig. Faget retorik kan bruges til samarbejde omkring analyse af taler, f.eks op til det amerikanske præsidentvalg, eller du bliver klædt på til selv at skrive en tale. Et oplagt samarbejde er også med faget psykologi, hvor man kan undersøge emner som identitet og ondskab.