EMNER VI ARBEJDER MED
Efter begynderundervisning, der kører det meste af første år, koncentrerer vi os om temaer, feks:
- Spansk og latinamerikansk kultur og historie, feks De Dødes dag i Mexico, nogle spanske traditioner eller forløb om revolutionshelte som Che Guevara eller diktatorer som Franco.
- Spansksprogede film
- Diverse generelle temaer, feks kønsroller eller de unges liv i Spanien sammenlignet med Danmark.
- Læsning af spansksproget litteratur (først i 3.g).
SÅDAN ARBEJDER VI
Arbejdsformen veksler mellem klasseundervisning, par-arbejde og gruppearbejde.
Senere i forløbet introducerer vi mere selvstændige arbejdsformer som fx individuelle præsentationer af teksterne og emner.
Vi arbejder ofte med tekstlæsning, spontan samtale (”smalltalk”) på spansk, glosetræning, repetition af den vigtigste grammatik, høre eller synge spanske sange.
DET LÆRER DU
Gennem spanskundervisningen udvikler du din evne til at kommunikere på spansk og bliver dermed i stand til at føre samtaler om både kendte og almene emner.
Du og de andre spansk-elever lærer at læse varierede tekstgenrer samt at skrive på spansk.
Derudover får du også viden om varierede forhold i Spanien og spansktalende områder i Amerika – herunder både kulturelle, historiske, samfundsmæssige og geografiske aspekter.
DET KAN DU BRUGE FAGET TIL
Hvis du ønsker at fortsætte med spanskfaget på universitetet, har du mulighed for at få en fremtidig karriere inden for følgende brancher:
- Undervisning
- Arbejde for firmaer, der har eller søger afsætning på det enorme spansktalende markeder.
- Sprog- og oversættelsesarbejde
- Administration, organisation og ledelse
- Koordinering
- Kommunikation og formidling
- Vejledning og rådgivning
- Dataindsamling og bearbejdning
Alle fag i de gymnasiale uddannelser er beskrevet i læreplaner. Find oversigter over læreplaner, vejledninger samt de tilknyttede fagkonsulenter her
Spansk A og B: Dette fag indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser.